Når du sælger en bil til en køber med adresse i udlandet, er det ikke kun prisen og logistikken, der kræver opmærksomhed. Som privat sælger har du også et ansvar for at sikre, at handlen ikke anvendes til hvidvask eller overtrædelse af internationale sanktioner. KYC-processen (know your customer) og sanktionsscreening lyder måske som noget, der hører til i bankverdenen, men principperne er relevante for alle, der handler med kunder på tværs af grænser. Nedenfor finder du en letforståelig gennemgang af, hvorfor disse tjek er nødvendige, og hvordan du gennemfører dem uden at drukne i bureaukrati.
Hvad betyder KYC, og hvorfor angår det bilsalg?
KYC handler grundlæggende om at bekræfte, at din køber er den, han eller hun udgiver sig for at være. Formålet er at forhindre, at transaktionen bruges til hvidvask af penge, terrorfinansiering eller andre ulovlige aktiviteter. Når en bil forlader Danmark, kan købsprisen hurtigt blive omvekslet til kontanter eller andre aktiver i et land, hvor kontrolmekanismerne er svagere. Derfor er det vigtigt at sikre følgende:
- Identitet: Er køberen en reel person eller virksomhed?
- Oprindelse af midler: Kommer betalingen fra en legitim kilde?
- Formål: Er der en logisk forklaring på køberens interesse i bilen?
Hvad er sanktionsscreening?
Mens KYC fokuserer på at kende kunden, går sanktionsscreening ud på at kontrollere, om personen eller virksomheden står på officielle lister over sanktionerede parter. EU, FN og enkelte lande som USA vedligeholder lister over enkeltpersoner, organisationer og stater, som man ikke må handle med. En privat bilsælger har måske ikke adgang til bankernes avancerede systemer, men der findes offentligt tilgængelige databaser, som er nemme at bruge.
Hvorfor sanktionslister er relevante
Hvis en udenlandsk køber er sanktioneret, kan du risikere bøder, beslaglæggelse af købesummen eller i værste fald strafferetlige konsekvenser. Desuden kan din bil potentielt blive brugt i aktiviteter, du ikke ønsker at forbindes med. Et hurtigt opslag kan derfor spare dig for store problemer senere.
Trin-for-trin: Sådan tjekker du en udenlandsk køber
1. Indsamling af grundlæggende information
- Få en kopi af gyldig billedlegitimation (pas eller nationalt ID-kort).
- Hvis køberen er en virksomhed, skal du bede om dens registreringscertifikat.
- Notér køberens fulde navn, adresse, telefonnummer og e-mail.
2. Verificering af identitet
- Sammenlign billedet på identifikationen med køberens ansigt, hvis I mødes fysisk eller via video.
- Kontrollér udløbsdatoer og sikkerhedselementer på dokumentet.
- Brug eventuelt digitale ID-tjekplatforme, hvor køberen uploader sin legitimation til kontrol.
3. Sanktionsscreening af personen eller virksomheden
- Gå ind på EU’s “Consolidated Financial Sanctions List” eller FN’s “Sanctions List”; begge kan tilgås gratis online.
- Indtast navn og, hvis muligt, pas- eller registreringsnummer.
- Hvis der er navnesammenfald, gennemgå detaljer som fødselsdato eller adresse for at se, om der er tale om din køber.
4. Kontrol af betalingsmiddel
- Foretræk bankoverførsel frem for kontanter. Bankernes egne compliance-kontroller giver et ekstra sikkerhedslag.
- Sørg for, at kontoen tilhører den samme person eller virksomhed, du har verificeret.
- Undgå tredjeparter eller mellemled, medmindre du kan dokumentere deres rolle i handlen.
5. Dokumentation af processen
- Gem kopier af legitimation, kommunikation (e-mails, aftaler) og betalingskvitteringer i mindst fem år.
- Notér datoer for dine tjek og hvilke lister, du har slået op i.
- Brug en simpel mappe- eller cloudstruktur, så du hurtigt kan fremlægge dokumentation ved behov.
Typiske faldgruber – og hvordan du undgår dem
Mistænkelige betalingsmønstre
Modtager du tilbud om at få penge overført fra flere forskellige konti, er det et rødt flag. Insistér på én samlet betaling fra den verificerede køber.
Pres og hastværk
Hvis køberen presser på for en hurtig handel uden tid til verificering, bør alarmklokkerne ringe. Seriøse købere forstår, at due diligence tager tid.
Falske eller modificerede dokumenter
Højopløselige farveudskrifter af pas kan se ægte ud. Tjek detaljerne: ujævn skrift, sløret mikrotekst eller manglende hologrammer afslører ofte forfalskninger.
Digitale værktøjer, der gør det lettere
Der findes flere brugervenlige platforme, hvor du kan kombinere ID-verificering og sanktionsscreening i ét workflow. Nogle danske fintech-tjenester tilbyder mod et mindre gebyr at scanne både internationale og nationale registre. Fordelene er:
- Automatisk logning af alle tjek, så du ikke selv skal oprette mapper.
- Notifikation, hvis en person senere bliver sanktioneret (nyttigt, hvis handlen strækker sig over tid).
- Mulighed for at dele rapporter med myndigheder ved forespørgsel.
Lovgrundlag og ansvar som privat sælger
Som udgangspunkt er hvidvaskloven rettet mod banker, ejendomsmæglere og lignende brancher, men du kan stadig blive indirekte omfattet, hvis du medvirker til at skjule ulovlige midler. Skattemyndigheder og politi vil normalt kun granske private bilhandler, hvis der opstår mistanke. En systematisk KYC-proces og sanktionsscreening viser god tro og kan være afgørende for, hvorvidt du holdes ansvarlig.
Hvad gør du, hvis du finder et match på en sanktionsliste?
- Stop handlen øjeblikkeligt.
- Kontakt relevante myndigheder, fx Politiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet.
- Udlevér dokumentation for dine tjek og den kontakt, du har haft med køberen.
- Undlad at informere den sanktionerede person om dit fund, da “tipping off” kan være ulovligt i visse situationer.
Begrænsning af risici ved kørsel til grænsen
Mange vælger at mødes med udenlandske købere på en rasteplads tæt på grænsen. Overvej at fastholde bilen på danske plader, indtil betalingen er modtaget og verificeret. Sørg derudover for en kontrakt og kvittering, der klart beskriver tidspunkt for ejerskifte, så du ikke hæfter for fartbøder eller afgifter, når bilen krydser landegrænsen.
Konklusion
KYC og sanktionsscreening behøver ikke være en tung byrde. Med en systematisk tilgang – indsamling af ID, online tjek af sanktionslister, sikker betalingsform og ordentlig dokumentation – kan du som privat sælger minimere risikoen for at blive involveret i ulovlige aktiviteter. Resultatet er en tryg handel for begge parter og et klart bevis over for myndighederne, hvis der senere skulle opstå tvivl om transaktionen.
