Introduktion
Elbilen er blevet symbolet på fremtidens grønne mobilitet, men dens miljøpåvirkning er mere kompleks end blot fraværet af udstødningsrør. For at forstå det fulde klimaaftryk må man se hele vejen fra råstofudvinding og batteriproduktion til den dag, bilen skrottes eller batteriet genbruges. Nedenfor får du en trinvis gennemgang af elbilens livscyklus og de væsentligste faktorer, der bestemmer, hvor bæredygtig den egentlig er.
Produktionen – CO2-aftryk
Batteriet er den største klimabelastning
Fremstillingen af et højvoltsbatteri til en elbil kræver store mængder energi og råmaterialer som litium, kobolt, nikkel og grafit. Processen genererer betydelige CO2-udledninger – ofte mellem 60 og 120 kg CO2 pr. kWh batterikapacitet. For en elbil med et 60 kWh batteri svarer det til 3,6–7,2 ton CO2, før bilen nogensinde ruller ud fra fabrikken.
- Litium udvindes primært i Sydamerika via fordampningsbassiner, der bruger betydelige vandressourcer.
- Kobolt kommer overvejende fra Den Demokratiske Republik Congo, hvor sociale og miljømæssige forhold kan være problematiske.
- Nikkel brydes bl.a. i Indonesien og Filippinerne, hvilket kan føre til skovrydning og forurenede vandløb.
Karrosseri, elektronik og øvrige komponenter
Ud over batteriet består en elbil af stål, aluminium, plast og elektronik på linje med en konventionel bil. Produktionen af disse dele udleder også CO2, men batteriet er fortsat den største enkeltfaktor. Det vurderes, at selve bilkonstruktionen uden batteri udleder 10–12 % mindre CO2 end en tilsvarende benzinbil, fordi elbilen har færre bevægelige motordele. Batteriet vender dog initialt dette billede, så den samlede fremstillingspåvirkning ofte ligger 20–40 % højere end for en traditionel bil.
Transport til forhandler
Da battericeller og råvarer ofte fragtes på tværs af kontinenter, bidrager logistikken yderligere til elbilens start-CO2. Forskellen her er dog relativt lille i det samlede regnskab, typisk få hundrede kilo CO2 for en bil solgt i Europa, uanset drivlinje.
Kørselsfasen – daglig drift
Virtuelt nul udstødning
Under selve kørslen udleder en elbil ingen udstødningsgasser, hvilket særligt gavner byer med tæt trafik. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur kan partikelemissioner (PM) i byområder falde med op til 80 %, når fossilbiler skiftes ud med elbiler.
CO2-aftryk afhænger af elnettets sammensætning
Hvor klimavenlig opladningen er, afhænger af, hvor grøn strømmen i stikkontakten er. I Danmark, hvor vind og sol tegnede sig for knap 60 % af elproduktionen i 2023, udleder en elbil omkring 50 % mindre CO2 pr. kilometer end en benzinbil. I lande med kulbaseret elproduktion kan besparelsen falde til 20–30 %. Efterhånden som flere vedvarende kilder kobles på nettet, forbedres elbilens regnestykke automatisk.
- Dansk elmix 2023: ca. 120 g CO2/kWh
- Gennemsnitligt elbilsforbrug: 17 kWh/100 km
- CO2 pr. 100 km: ca. 2 kg
- Benzinbil (18 km/l): ca. 5 kg CO2 pr. 100 km
Resultat: Elbilen udleder cirka 60 % mindre under kørsel i Danmark.
Vedligeholdelse i levetiden
Elbiler har færre sliddele – ingen motorolie, tandrem eller udstødningssystem, og bremserne holder længere takket være regenerativ bremsning. Mindre vedligeholdelse betyder lavere ressourceforbrug og et yderligere reduceret klimaaftryk hen over bilens levetid.
Slutstadiet – genbrug og anden livscyklus
Second-life brug
Når elbilens batteri efter 10–15 år har mistet noget kapacitet, kan det typisk stadig lagre 70–80 % af den oprindelige energi. Derfor kan batteriet få et “second life” som stationært lager til solcelleanlæg eller balancering af elnettet. Denne fase udskyder den endelige recirkulering og spreder det oprindelige produktions-CO2 over flere brugsår.
Genanvendelse af materialer
Til sidst når batteriet sin tekniske ende, hvorefter materialerne kan genvindes. Nyere processer formår at hente op mod 95 % af litium, kobolt og nikkel tilbage. Ved at recirkulere metallerne bruges væsentligt mindre energi end ved ny minedrift, hvilket reducerer CO2-aftrykket for næste generation batterier.
Hele livscyklussen i tal
Et forenklet eksempel for danske forhold:
- Produktion af elbil inkl. 60 kWh batteri: 9 ton CO2
- Produktion af tilsvarende benzinbil: 6 ton CO2
- Kørsel 200.000 km – elbil (2 kg CO2/100 km): 4 ton CO2
- Kørsel 200.000 km – benzinbil (5 kg CO2/100 km): 10 ton CO2
Samlet:
– Elbil: 13 ton CO2
– Benzinbil: 16 ton CO2
Elbilen er dermed ca. 20 % bedre over hele livscyklussen under danske forhold – og forbedringen vokser i takt med, at elnettet bliver grønnere.
Faktorer der kan mindske aftrykket yderligere
Grøn strøm i stikkontakten
Valget af elleverandør eller opsætning af egne solceller er den hurtigste måde at reducere elbilens løbende CO2-udledning på. En 100 % certificeret vedvarende elaftale kan næsten halvere tallet i kørselsfasen.
Ansvarlig råvareudvinding
Bilproducenter presser i stigende grad deres leverandører til at dokumentere etisk minedrift og anvendelse af vedvarende energi i raffineringen. Skærpede genanvendelseskrav fra EU fremmer også cirkulær udnyttelse af metaller.
Teknologiske fremskridt
- Batterikemi skifter fra NMC (nikkel-mangan-kobolt) til LFP (litium-jern-fosfat), som indeholder mindre kobolt og nikkel.
- Faststofbatterier lover højere energitæthed og lavere materialeforbrug.
- Letvægtskonstruktioner i aluminium eller kompositter reducerer både energiforbrug og krav til batteristørrelse.
Konklusion
Elbiler har uomtvisteligt et lavere samlet CO2-aftryk end tilsvarende benzin- og dieselbiler, men de er ikke uden miljøbelastning. Den største udfordring ligger i batteriproduktionen, der trækker et betydeligt klima- og ressourceforbrug med sig. Når først bilen ruller, bliver den imidlertid grønnere for hver kilometer, især i lande med et vedvarende elmix som det danske. Genbrug af batterier og forbedret minedrift vil yderligere forstærke gevinsten de kommende år. For forbrugere betyder det, at valget af elbil er et skridt i den rigtige retning – forudsat at strømmen i stikkontakten er så grøn som muligt, og at bilens batteri får et langt og cirkulært liv.
