Forskellen på AC- og DC-opladning: Hvad betyder det for dig som elbilsejer?

Det kan være forvirrende at navigere i de mange begreber, der følger med at eje en elbil. Ét af de mest centrale spørgsmål handler om forskellen mellem AC- og DC-opladning – to teknologier, der begge leverer strøm til batteriet, men på vidt forskellige måder. Når du kender forskellene, kan du nemmere planlægge din hverdag, optimere ladehastigheden og forstå, hvorfor prisen ved ladestanderen varierer.

Introduktion til strømtyper

Strøm findes grundlæggende i to former:

• vekselstrøm (AC – alternating current)
• jævnstrøm (DC – direct current)

Danmarks elnet distribuerer strøm som vekselstrøm, mens de fleste batterier – inklusive elbilbatterier – lagrer energi som jævnstrøm. Dermed opstår behovet for at omdanne strømmen et eller andet sted i ladeprocessen. Det præcise sted, hvor konverteringen foregår, er dét, der adskiller AC- og DC-opladning.

Hvad er vekselstrøm (AC)?

Vekselstrøm beskriver elektrisk energi, hvor polariteten skifter retning mange gange i sekundet. I Europa er frekvensen 50 Hz, hvilket betyder, at strømmen skifter retning 50 gange pr. sekund. Denne strømtype er effektiv at transportere over lange afstande og er derfor standarden i det offentlige elnet.

Hvad er jævnstrøm (DC)?

Jævnstrøm flyder i én konstant retning. Det passer perfekt til batteriers kemi, fordi lithium-ion-celler foretrækker en ensartet strøm uden skiftende polaritet. Alle elbilbatterier oplades derfor i sidste ende med jævnstrøm – uanset hvilken ladestander du bruger.

Sådan fungerer AC-opladning

1. Vekselstrømmen fra nettet føres ind i bilen gennem Type 2-stikket.
2. Bilens indbyggede lader (on-board-charger) konverterer AC til DC.
3. Den konverterede jævnstrøm oplader battericellerne.

Den indbyggede lader afgør den maksimale AC-ladeeffekt. Har bilen eksempelvis en 11 kW-lader, kan den aldrig trække mere end 11 kW fra en AC-stander, selvom standeren understøtter 22 kW. Derfor varierer AC-ladehastigheden fra bil til bil.

Sådan fungerer DC-opladning

1. Laderen omdanner selv vekselstrøm til jævnstrøm.
2. Jævnstrømmen sendes direkte ind i batteriet via CCS-stikket (kombineret AC/DC-interface).
3. Bilens indbyggede lader omgås, hvilket giver en højere ladekurve og større effekt.

Fordi selve konverteringen ligger i standeren, kan effekten skrues markant op. Offentlige DC-ladere i Danmark spænder typisk fra 50 kW til 350 kW, mens enkelte tunge køretøjer allerede tester en megawatt (1 000 kW). Den høje effekt giver kortere ladestop, men stiller større krav til bilens termiske styring og batteriets kemi.

Indbyggede ladere og begrænsninger

Bilens on-board-charger er et kompromis:

• Jo større den er, desto højere AC-effekt kan den håndtere.
• Men større effekt betyder mere vægt, dyrere hardware og mindre kabineplads.

Derfor har mange elbiler en relativt beskeden AC-kapacitet (7,4-11 kW), selvom DC-opladning kan gå langt højere. For bykørsel og natlig opladning hjemme er 11 kW rigeligt, mens langtur kræver adgang til hurtigere DC-standere.

Typiske ladetider

Eksemplerne herunder antager et 60 kWh-batteri og opladning fra 10 % til 80 %:

• AC 11 kW: ca. 4-4,5 timer
• DC 50 kW: ca. 50-55 minutter
• DC 150 kW: ca. 20-25 minutter

Tiden varierer med temperatur, batteristørrelse og bilmodel. En nyere platform med 800-volt arkitektur kan udnytte 250-350 kW og dermed skære yderligere minutter af ladestoppet.

Hvornår giver AC mening?

AC-opladning er ideel, når:

• bilen kan stå stille mange timer (hjemme, arbejde, P-hus)
• du ønsker lavere pris pr. kWh, da hjemmetariffer ofte er billigere end DC-hurtigladere
• du vil reducere batterislid, fordi lav til moderat effekt er mildere for cellerne

Hvornår giver DC mening?

DC-opladning er attraktiv, når:

• du er på langtur og har brug for hurtige stop
• din bil understøtter høj DC-effekt, og ladestanderen leverer den
• du mangler hjemmeladeboks og må lade offentligt

Faktorer der påvirker ladehastigheden

Uanset AC eller DC er ladehastigheden ikke konstant. Vigtige parametre er:

1. Batteriets temperatur – et koldt batteri lader langsomt. Mange biler forvarmer automatisk på vej til en hurtiglader.
2. State of charge (SOC) – jo højere procent, desto lavere effekt; de sidste 20 % tager ofte lige så lang tid som de første 60 %.
3. Batterikemi – nikkel-rige celler (NCA/NCM) kan typisk tage højere effekt end LFP, men slides også hurtigere ved hård DC-brug.
4. Netbelastning – på AC-siden kan dit hjemmenet have fasebegrænsninger; på DC-siden kan flere biler ved samme hub dele kapaciteten.

Økonomi og energiomkostninger

AC-opladning derhjemme følger din elpris, som ofte er billigst om natten med timebaseret afregning. DC-ladning takseres hos operatører per kWh, per minut eller en kombination. Hertil kommer start- og abonnementstillæg. Hurtigladning kan koste det dobbelte af hjemmeladning, men tidsgevinsten kan opveje merprisen på lange rejser.

Belastning af elnettet

Fra samfundets perspektiv er AC-opladeres lavere effekt lettere at håndtere, især hvis de styres intelligent (smart charging). Hurtigladere kræver derimod tykke kabler, transformerstationer og ofte batteribuffere for at aflaste nettet. Derfor findes DC-standere primært langs hovedfærdselsårer, hvor trafikken er størst, og infrastrukturen robust.

Fremtidige tendenser

• 800- og 900-volt systemer øger ladeeffekten uden at fordoble strømstyrken, hvilket mindsker varmetab.
• Bidirektional AC/DC (Vehicle-to-Grid) muliggør, at din bil både kan lade og levere strøm tilbage til huset eller elnettet.
• Solid-state batterier lover højere energitæthed og kortere ladetider ved både AC og DC.
• Megawatt Charging System (MCS) er rettet mod lastbiler og busser, men teknologien kan senere dryppe ned til personbiler for ultrahurtig DC-opladning.

Sammenfatning

AC- og DC-opladning er to sider af samme sag: Begge leverer energi til at drive din elbil, men de gør det på hver sin måde. AC-ladning konverterer strømmen inde i bilen og er bedst egnet til længere parkering og lavere omkostninger. DC-ladning konverterer strømmen i standeren og giver markant hurtigere påfyldning, ideel til lange ture. For de fleste elbilsejere er en kombination uundgåelig: AC derhjemme eller på jobbet til dagligdags behov og DC på motorvejen, når kilometerne skal sluges hurtigt. En grundlæggende forståelse af forskellene hjælper dig med at planlægge smartere, beskytte batteriet og holde omkostningerne nede – alt sammen uden at gå på kompromis med mobiliteten.